• Slider Image
  • Slider Image

Guidet tur om Københavns arkitektur

Tag på en privat guidet tur, som folder Københavns udvikling og forskelligartede arkitektur ud og får jer til at se på den gamle havneby med nye øjne.

En byvandring om Københavns arkitektur, er det ikke bare en tur for fagfolk? Sådan spørger du måske. Svaret er, at denne byvandring er en arkitektur-tur for alle, som er interesseret i Danmarks hovedstad og dens udvikling og historie.

Byvandring i Arkitekturhovedstaden, som er et miks af gammel og ny arkitektur

København (og hele hovedstadsområdet) var UNESCO-UIA World Capital of Architecture 2023 – og København beholder Arkitekturhovedstad-titlen indtil spanske Barcelona overtager den i 2026. Hovedstaden fik titlen bl.a. for sit fine miks af gammel og ny arkitektur, som ligger side om side og giver hinanden med- og modspil.

På denne private byvandring ser vi på BLOX og Den Sorte Diamant, på kong Christian 4.’s 400 år gamle bryghus, og på pakhusene fra dengang København var en travl havneby. Men også på Arne Jacobsens moderne Nationalbank-bygning, byens skjulte åndehuller og forskelligt nyt boligbyggeri.

Fotos fra turen – klik på billederne for at se dem i større format

København, a liveable city, med plads til mennesker og cykler

Mere end en gang er København blevet udpeget som en af verdens bedste byer at bo i, a liveable city. En by, hvor der er plads til mennesker og til den verdensberømte danske cykelkultur. Det kigger vi på, når vi går langs havnen og bl.a. passerer badezonen ved Kalvebod Bølge, Lille Langebro og Vester Voldgade, som er redesignet fra gade til promenade og imødekommende byrum.

Arkitekturen er rammen om vores allesammens liv i byen

Forskelligheden i byggeriet og byplanlægningen viser historiens aftryk på København. Mens vi går gennem en del af byen, får I blik for, at arkitekturen er vigtig, fordi den er rammen om vores allesammens liv i byen, ligegyldigt om vi bor her, eller om vi er på besøg. Arkitekturen fortæller om, hvad København var for en by, og hvad den har udviklet sig til – og vil blive til i fremtiden.

Jeres guide er hverken arkitekt eller byplanlægger, men guide og formidler, som brænder for at formidle Københavns arkitektur og byudvikling til både fagfolk og lægmænd. Det foregår i et helt almindeligt sprog, støvsuget for arkitektlingo. Og målet er at få jer, der deltager på den guidede tur, til at se byen med nye øjne og få et større indblik i Københavns udvikling. For hvordan pokker gik gamle København fra at være en nedslidt by på fallittens rand i 90’erne til at være en feteret stjerne i dag?

Det skal du vide

  • Startsted: Postbyen, Bernstorffsgade *
  • Slutsted: Broens Gadekøkken *
    * Start- og slutsted er forslag. Byvandringen om Københavns arkitektur kan tilpasses, så den passer til jeres interesse og ønsker og eventuelle andre planer.
  • Tidspunkt: Fleksibel (hør om mulighederne på booking@slowtourscopenhagen.dk – udelukkende private ture)
  • Varighed: ca. 2,5 timer
  • Turlængde: ca. 3,5 km
  • Guidet tur om Københavns arkitektur bliver guidet på dansk. Find turen på engelsk her

Vil du opleve Guidet tur om Københavns arkitektur? Book din private tur her

BEMÆRK. Efter ønske kan turen varieres med andet start- eller slutsted.

Det er inkluderet

  • Guidning og planlægning
  • Min assistance som jeres personlige guide.

Husk også

  • at tage gode gåsko på
  • at byvandringen ikke egner sig for gangbesværede
  • at turen afvikles, ligegyldigt hvordan vejret er.

Vil du opleve Guidet tur om Københavns arkitektur? Book din private tur her


Slow Tours Copenhagen har lavet guidede ture om arkitektur og byudvikling siden 2020 og var i 2023 officiel partner med Arkitekturhovedstad. Jeg har guidet både danskere og udlændinge, private, virksomheder, journalister, pensionskasser, studerende m.fl. Skal jeg (måske sammen med en af mine dygtige samarbejdspartnere) også tage jer med på en byvandring om Københavns arkitektur?

Slow Tours Copenhagens arkitektur-tur er nævnt i denne artikel på Matador Network, verdens største uafhængige udgiver af rejsestof.

Du er altid velkommen til at kontakte Slow Tours Copenhagen, hvis du har spørgsmål om mulighederne for guidede ture om arkitektur.

Slow Tours Copenhagen uses cookies - Read the Privacy and Cookie Policy

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk