• Slider Image
  • Slider Image
  • Slider Image

Cases

Herunder finder I eksempler på byvandringer og andre guidede ture, som Slow Tours Copenhagen har lavet som personalearrangementer.

Vil I høre om andre cases eller i kontakt med de nævnte kunder for selv at få en udtalelse, så kontakt mig gerne.


Personaletur med byvandring fyldt med kvindehistorier

Siden foråret 2020 har Slow Tours Copenhagen udbudt en række byvandringer i samarbejde med LOF Kurser. Og da kontorets medarbejdere skulle på personaletur i sommeren 2021, valgte de at prøve min nyeste byvandring som underholdning inden frokost på en restaurant i København.

Så en juliformiddag gik 11 kvinder og 1 mand med på en historisk byvandring gennem Middelalderbyen, en tur fyldt med beretninger om både kendte og ukendte kvinder, der skilte sig ud fra mængden. Det var turen Enker og elskerinder, frontløbere og forfattere, som LOF Kurser var på. Men byvandringens rute var efter aftale justeret og tilpasset, så turen endte tæt på den valgte restaurant.

LOF Kursers tilbagemelding
Tak for en forrygende byvandring i fredags. Det var virkelig interessant og underholdende fortalt. Det at man på forhånd nok har hørt om flere af de personer du fortæller om, men så får meget mere kød på historierne virker så fint. Alle var meget begejstrede.
Susanne Henriksen, skoleleder


Byvandringer for Realdanias medarbejdere, der arbejder hjemme pga. corona

At arbejde hjemmefra og kun se sine kollegaer til online-møder er et vilkår for mange medarbejdere under cononapandemien. Sådan er det også i den filantropiske forening Realdania. For at give medarbejderne en oplevelse væk fra skærmen, med minimal smitterisiko og et socialt, fysisk gensyn med kollegaerne bookede Realdanias aktivitetsforening i efteråret 2020 Slow Tours Copenhagen til at lave 3 ens byvandringer i Frederiksstaden. Der kunne pga. det da gældende forsamlingsforbud kun deltage 9 medarbejdere pr. tur, og de tilmeldte sig på Realdanias intranet.

Slow Tours Copenhagen lavede en skræddersyet byvandring, der i varighed og slutsted var tilpasset Realdanias plan for arrangementet. Det var en byvandring, som underholdte medarbejdere med nogle af de mange begivenheder, både de skægge, de skæve og de alvorlige, der gennem 270 år har haft den fine københavnske bydel Frederiksstaden som kulisse.

Realdanias tilbagemelding
Jeg vil bare fortælle dig, at jeg kun har fået positive tilbagemeldinger fra mine kolleger, som havde en rigtig god eftermiddag i Frederiksstaden sammen med dig.
Anne Louise, arrangør.

I juni 2021 tog Realdanias aktivitetsforening også på en skræddersyet, guidet tur i Dyrehaven med Slow Tours Copenhagen.


Coronasikker guidet tur til sommerfest

Hvilke aktiviteter er coronasikre til en sommerfest? For GO Forlag blev svaret i september 2020 en frokost i Dyrehaven efterfulgt af en guidet vandretur. Forlaget kontaktede Slow Tours Copenhagen, og i fællesskab aftalte vi en tur, som passede i distance og varighed til sommerarrangementet.

Slow Tours Copenhagen mødte forlagsmedarbejderne ved frokostens afslutning og tog dem med på en vandring gennem den gamle skov. Undervejs fik de fortællinger om magtfulde enevældige konger, parforcejagt og UNESCO-verdenskulturarven. Men også om fodbold og fortidsminder, ældgamle ege og duel på ære – og selvfølgelig Jægersborg Dyrehaves flere tusinde hjorte. Vandringen gav desuden god mulighed for kollegiale snakke undervejs.

Vandringen var en skræddersyet variation over turen Vandretur gennem dansk UNESCO-verdenskulturarv – Dyrehaven

GO Forlags tilbagemelding
… tak for en dejlig eftermiddag i Dyrehaven sammen med dig. Jeg har kun modtaget ros fra mine kolleger om dig og den guidede tur i Dyrehaven. Det kan varmt anbefales som firmaudflugt, især i disse corona-tider, hvor udendørsaktivitet er at foretrække.
Mette Schiøtt, arrangør.


Guidet tematur som del af sommerfest i en mindre virksomhed

Arrangøren af sommerfesten i en mindre virksomhed bor i et hus, som arkitekten Arne Jacobsen tegnede i 1930’erne. Og da sommerfesten 2019 skulle afholdes i arrangørens hjem, ville han overraske sine kollegaer med en guidet tematur om den berømte arkitekt.

Slow Tours Copenhagen blev booket til opgaven og lavede en tilpasset udgave af turen Dansk arkitektur – Arne Jacobsen i Klampenborg. Den guidede tur startede og sluttede ved arrangørens hus og var et par kilometer lang. Undervejs så og hørte deltagerne om de ikoniske livreddertårne på Bellevue, om Bellavista, Søholm-husene og andre af Jacobsens arkitektoniske perler i Klampenborg. Samtidig med at de fik historier om manden bag arkitekturen.

Kundens tilbagemelding
Det var så fint, folk var meget glade og tilfredse. Det var spændende at høre lidt mere om Arne, som de fleste sagde, de havde kørt forbi området, men aldrig skænket det en tanke at det var een af Danmarks store aktieter (kunstnere) som havde tegnet området.


Hvilke virksomheder har Slow Tours Copenhagen ellers løst opgaver for? Se referencer


Vil I også på byvandring?

Skal Slow Tours Copenhagen også lave en byvandring eller guidet tur som firmatur eller firmaaktivitet for jeres virksomhed? Alle ture tilbydes på dansk eller engelsk.

Find inspiration blandt disse ture, som alle kan tilpasses, så de passer til jeres specifikke behov, ønsker og tidsplan. Og se svar på spørgsmål om byvandring som firmaarrangement.

Eller ring på tlf. 61 50 36 00 eller skriv til info@slowtourscopenhagen.dk, og lad os tage en uforpligtende dialog om, hvad I gerne vil opleve sammen med en uddannet guide med rygsækken fuld af viden og spændende historier.

Slow Tours Copenhagen uses cookies - Read the Privacy and Cookie Policy

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk