• Slider Image
  • Slider Image
  • Slider Image

Fra flåde til fristed – byvandring på Holmen

Kom med på opdagelse i både det helt nye og det historiske Holmen på denne private guidede tur gennem den sydlige del af Holmen.

Holmen er 6 kunstige øer i Københavns havn, som er skabt af jord og mudder og affald fra byens gader. I 300 år var det den danske flådes hovedbase, og der var ingen adgang, hvis man ikke arbejdede her.

Men sådan er det ikke mere. Det meste af flåden har for længst forladt hovedstaden, og i 2025 er det helt slut med flådens tilstedeværelse på Holmen. Til gengæld er Holmen siden slutningen af 1990’erne blevet et nyt københavnerkvarter med både boliger, Opera og kreative uddannelsesinstitutioner. Og byudviklingen er ikke slut endnu.

Oplev den nyeste byudvikling på Holmen på en guidet tur

Tag med på privat byvandring gennem den sydlige del af Holmen, og oplev, hvad der er sket, og hvad der er på vej. Vi dykker ned i både det helt nye og det historiske, hvor selv murstenene beretter om fortiden.

Fotos fra turen – klik på billederne for at se dem i større format

På byvandringen oplever I den nye Operapark, som åbnede i oktober 2023 og har givet nyt liv til området – og den parkeringskælder, som Operaen længe har savnet. Operaparkens naboø er Christiansholm, som nu definitivt har skiftet navn til Papirøen. På Papirøen ligger de gule ’Toblerone’-huse, tegnet af Cobe Arkitekter. Her er beboerne begyndt at flytte ind, og det nye vandkulturhus til alle københavnere og besøgende skyder også hastigt op.

Hør om Kanonbådsskurene, Holmens faste stok og pletfri tjeneste

Undervejs på den guidede tur på Holmen hører I også om fredede og renoverede bygninger fra flådens tid, fx Kanonbådsskurene, Kuglegården og det gamle bådeværft. Men også om ’Holmens faste stok’ på Danmarks største arbejdsplads, og om, hvordan arbejdskraftmangel for et par hundrede år siden førte til et hæderstegn til medarbejderne: En udmærkelse, som dog først blev udløst efter 25 års pletfri tjeneste, og et privatliv uden laster som “Opsætsighed, Drukkenskab og slet Forhold mod Kone og Børn”.

Og så får I selvfølgelig gode historier om krudt, kugler og krig – men forvent ikke en flådehistorisk tur. Den guidede turs fokus er lige så meget byudvikling og generel danmarkshistorie med Holmen, der er nationalt industriminde, som omdrejningspunkt.

Det skal du vide

  • Startsted: Ved Broens Gadekøkken, ud for Strandgade 108, 1401 København K. Find startsted på kort
  • Slutsted: Broens Gadekøkken 
  • Tidspunkt: Fleksibel (hør om mulighederne på booking@slowtourscopenhagen.dk – udelukkende private ture)
  • Varighed: ca. 2 timer
  • Turlængde: ca. 3 km
  • Fra flåde til fristed – byvandring på Holmen bliver guidet på dansk. Kontakt info@slowtourscopenhagen.dk, hvis I ønsker turen på engelsk.

Vil du opleve Fra flåde til fristed – byvandring på Holmen? Book din private tur her

BEMÆRK. Efter ønske kan turen varieres med andet start- og slutsted.

Det er inkluderet

  • Guidning og planlægning
  • Min assistance som jeres personlige guide.

Husk også

  • at tage gode gåsko på
  • at byvandringen ikke egner sig for gangbesværede
  • at turen afvikles, ligegyldigt hvordan vejret er.

Vil du opleve Fra flåde til fristed – byvandring på Holmen? Book din private tur her

Slow Tours Copenhagen uses cookies - Read the Privacy and Cookie Policy

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk