Tag med på en byvandring til et af Nordeuropas største byudviklingsprojekter, 2150 Nordhavn, Københavns nyeste kvarter.
Københavns gamle frihavn og industrihavn er under forvandling til en bæredygtig og energibevidst bydel, 2150 Nordhavn. Nordhavn er en del af den bæredygtige udvikling, som skal føre København mod det ambitiøse mål at blive verdens første CO2-neutrale by i 2025.
På denne byvandring til Nordhavn, et af Nordeuropas største byudviklingsprojekter, hører du bl.a. om den grønne profil og om fortid og nutid i det gamle havnekvarter.
Oplev Nordhavn på en byvandring gennem Københavns gamle frihavn
Vi starter i kvarteret, hvor Københavns Frihavn blev anlagt i 1890’erne. Engang var det lukket land for almindelige mennesker, med mindre de arbejdede her eller havde billet til skibet til New York. For det var netop herfra, at tusindvis af danskere emigrerede til USA i slutningen af 1800-tallet. Oplev et område, som blev gentænkt i 1990’erne, og i dag er en blanding af historiske bygninger fra Frihavnens tid og helt nye, som går i dialog med de gamle og kvarterets historie.
Fotos fra turen – klik på billederne for at se dem i større format
På byvandringen vil du se kreative, arkitektoniske løsninger, der har fået nyt og gammelt til at smelte sammen i en ny og bæredygtig helhed. En af dem er Nordhavns vartegn, den gamle ”Hva’ drikker Møllr”-kornsilo, som er forvandlet til luksuslejligheder. En anden er cementsiloerne, som er blevet til kontorhus – med redekasser til vandrefalke på taget.
Besøg Konditaget Lüders og nyd udsigten over Nordhavn og København
Og selvfølgelig skal vi op i 24 meters højde og besøge det internationalt præmierede Konditaget Lüders. Du kan gå eller tage elevatoren. På toppen af et parkeringshus er dette aktivitets- og byrum med trænings- og legefaciliteret – og en fantastisk udsigt over Nordhavn og resten af København.
Det skal du vide
- Startsted: Busholdepladsen Østerport Station (Folke Bernardottes Allé). Find startsted på kort
- Slutsted: Nordhavn Station eller Nordhavn metrostation
- Tidspunkt: Fleksibel (hør om mulighederne på booking@slowtourscopenhagen.dk)
- Varighed: ca. 2,5 timer
- Turlængde: ca. 4 km
- Fra frihavn til bæredygtig bydel – Byvandring til Nordhavn bliver guidet på dansk. Find turen på engelsk her.
Vil du med på Fra frihavn til bæredygtig bydel – Byvandring til Nordhavn? Book turen her
Det er inkluderet
- Guidning og planlægning
- Min assistance som jeres personlige guide
- Anbefalinger til flere oplevelser.
Husk også
- at tage gode gåsko på
- at byvandringen ikke egner sig for gangbesværede
- at turen afvikles, ligegyldigt hvordan vejret er.
Vil du med på Fra frihavn til bæredygtig bydel – Byvandring til Nordhavn? Book turen her