• Slider Image
  • Slider Image
  • Slider Image
  • Slider Image

Din personlige guidede tur

Vil du på din egen helt personlige guidede tur i København? Fortæl mig, hvad du interesserer dig for, så skræddersyr jeg en guidet tur eller byvandring til dig i Danmarks hovedstad. En tur, hvor du oplever lige det, du helst vil.

Lonely Planet har i efteråret 2018 kåret København til by nr. 1 på Best in Travel 2019 – Top Cities – for rejsebogsforlaget mener, Danmarks hovedstad ikke er til at standse og bare er cool. Det er maden, arkitekturen (både den nye og den gamle), det danske fokus på bæredygtighed, vandet omkring København og byens grønne åndehuller, der har givet København 1. pladsen.

Din helt personlige guidede tur eller byvandring i København

København er uimodståelig. Men vil du ikke helst opleve Cool København med fokus på præcis det, du er mest interesseret i? Fortæl mig, hvad du interesserer dig for, så skræddersyr jeg en privat guidet tur eller byvandring til dig. Og du kan selvfølgelig tage din familie eller dine venner med på turen.

Fotos til inspiration – klik på billederne for at se dem i større format

Hvad vil du opleve på din guidede tur: Klassiske seværdigheder, kunst, arkitektur, hverdagsliv?

Måske vil du helst på en klassisk København-byvandring, hvor du oplever de kendte seværdigheder. Måske vil du hellere steder hen, hvor alle de andre turister ikke kommer. Måske vil du lidt af begge dele – eller noget helt tredje. Slow Tours Copenhagen skaber præcis den guidede tur, du helst vil have. Og du får rig mulighed for fordybelse og god tid til at nyde alle oplevelserne – ligegyldigt om din interesse er kunst, hverdagsliv, historie, arkitektur, fotografering, transportformer eller noget ganske andet.

Prisen på din private guidede tur afhænger af turens varighed samt dine ønsker til oplevelser.

Der deltager maks. 6 personer på en guidet tur. Er I mere end 6 personer? Få mere information her.

Kontakt venligst Slow Tours Copenhagen, hvis du vil vide mere om skræddersyede guidede ture og byvandringer i Københavnsområdet.